Den brutale sag, hvor en 24-årig dansk muslim blev overhældt med syre, udvikler sig stødt.
I går blev en teenager på blot 16 år fængslet sammen med seks andre unge efter overfaldet, der betragtes som drabsforsøg.
Torsdag blev også to andre unge mænd sigtet i sagen - de er 25 og 19 år.
Offeret, der er dansk muslim med asiatisk baggrund, er stadig i en kritisk tilstand efter overfaldet, der skete den 2. juli. Han er blevet blind, har fået ødelagt sin tunge og er blevet forbrændt på halvdelen af kroppen, efter at gerningsmændene hældte syre i halsen på ham.
Man mener, at overfaldet, der fandt sted i London-bydelen Leytonstone, er æresrelateret, fordi den unge mand angiveligt havde et forhold til en gift muslimsk kvinde.
Den 16-årige sigtede var i går i retten i det østlige London, oplyser flere medier.