De seneste års massefyringer vil snart blive aflyst af nyansættelser.
Næsten hver anden eksportvirksomhed forventer at ansætte nye medarbejdere det kommende år. Mens blot 7 pct. forventer, at medarbejderstaben vil skrumpe, viser Jyllands-Posten og Rambølls Eksportbarometer.
Erhvervsøkonomisk chef i DI, Kent Damsgaard, fastslår, at flere og flere virksomheder ansætter igen.
"Men det bliver ikke et stort boom. Beskæftigelsen er faldet voldsomt i 2009, og den er ved at nå et lavpunkt. Der mangler hele tiden nøglekompetencer og specialister, og der vil ikke gå ret længe, før vi vil høre, at der mangler ingeniører og andre med længere, videregående uddannelser," siger han til Jyllands-Posten.
Hos slagerigiganten Danish Crown mærker man de nye vinde. Efter år med faldende råvarepriser og massefyringer er udviklingen vendt, og det vil udløse 300 danske arbejdspladser efter sommerferien, skriver Jyllands-Posten.
Også verdens største pumpeproducent, Grundfos, er klar med blomster og brede smil til nye ansatte. Her forventer man at ansætte 50 nye ingeniører den kommende tid.