Om lidt over en uge begynder EM i herrehåndbold, hvor det danske landshold er spået til at være blandt storfavoritterne.
Alligevel lykkedes det kun de danske håndboldmænd at spillede 29-29 mod Slovenien fredag aften.
Og de dårlige takter blev ikke bedre af, at det faktisk meget vel godt kunne være endt med nederlag. Noget målmand Marcus Cleverly dog i kampens sidste sekund forhindrede med en afgørende redning.
Fredagens testkamp er en del af Totalkredit Cup i Kolding, og her viste Ulrik Wilbeks mandskab store svagheder i forsvaret.
Danskernes angrebsspil var til gengæld langt bedre, hvilket særligt skyldtes en målfarlig Mikkel Hansen.
Da der var omkring et minut tilbage af aftenens kamp var Slovenien foran, men Lars Christiansen endte med at sikre Danmark en udligning.
Lørdag er Polen næste modstander for Danmark i Herning, mens søndagens sidste kamp i Totalkredit Cup er mod Island i Aarhus. Derefter gælder det EM.
Danskerne skal på banen første gang under EM slutrunden 15. januar, hvor de møder Slovakiet.