Danske Bank har fået seks påbud af Finanstilsynet, som samtidig har bedt banken om sætte 181 millioner til side til forventede tab på udlån.
Det oplyser Finanstilsynet, der var på inspektion i banken sidste år.
Danske Bank har på en række områder ikke levet op til reglerne for, hvordan man skal vurdere svage kunders økonomi og lån.
Tilsynet har i en stikprøve med 55 erhvervskunder med presset økonomi konstateret, at 20 procent af kunderne blev vurderet mere positivt, end de skulle.
Finanstilsynet vurderer på baggrund af stikprøven, at Danske Bank skulle nedskrevet lån for 323 millioner kroner.
Danske Bank var selv nået frem til 142 millioner kroner. Nedskrivninger er penge, banken ikke længere forventer at få tilbage. Det kan dermed betragtes som tab.
Når Finanstilsynet udsteder påbud, skal Danske Bank ændre praksis og lever op til det.
/ritzau/