Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.
Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.
- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.
Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.
1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.
Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.
- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:
- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.
Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.
Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.
- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.
- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.
Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.
De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.
Både Cooper. Og hende.
Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.
- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.
- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.
- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.
Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.
Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.
41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".
Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".
Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.
Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.
- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.
- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:
- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.
"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.
Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.
- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:
- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.
Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.
Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:
- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.
- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.
- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...
Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.
Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.
- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:
- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.
- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.
"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau