Det er 45 år siden, shoppingcentret ved Hvidovre Station for første gang slog dørene op. Nu er det slut – i hvert fald med det nuværende ejerskab.
Hidtil har Hvidovre C, som centret hedder i dag, været drevet af Danske Shoppingcentre (DSC). Men det overtages nu af ejendomsselskabet Propreco Property Development i en handel til 110 mio kr. Det skriver Ekstra Bladet.
– Vi glæder os meget til at overtage Hvidovre C. Vi ser et stort potentiale i at bygge videre på DSC’s arbejde og styrke dagligvarehandlen og de kommercielle aktiviteter på ejendommen og i området langs Hvidovrevej, lyder det i en pressemeddelelse fra de nye ejere.
Indtil videre er det meningen, at du nuværende butikker fortsætter som vanligt. Men planene er også, at der skal bygges boliger på grunden.