Den aarhusianske højdespringer Janick Klausen er klar til indendørs-EM i Beograd i begyndelsen af marts.
Onsdag præsterede han sit bedste hop i seks år, da han hoppede 2,26 meter ved et stævne i tyske Köln. Det var én centimeter højere end kvalifikationskravet. Hoppet rakte også til sejren i stævnet.
Den 23-årige dansker er overrasket over kvalifikationen. Det siger han i en pressemeddelelse fra Dansk Atletik Forbund.
- Jeg vidste, at jeg var i rigtig god form, men følte mig egentlig ikke så frisk på dagen. Når det hele passer, så kommer det til at blive højere.
- Når jeg kunne springe 2,27 meter som 17-årig, så ved jeg, at der er plads til meget mere. Jeg skal bare træne og konkurrere kontinuerligt fra nu af, siger han.
Ved indendørs-EM for seks år siden tangerede han den danske rekord med hoppet på 2,27 meter. Siden har han gennemgået flere operationer i fødderne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.