De skoletrætte og umotiverede unge har tilstrækkelige muligheder for at blive arbejdsmarkedsparate på landets produktionsskoler, Erhvervsgrunduddannelsen og den Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.
Derfor er der ikke behov for en særskilt fleksibel toårig ungdomsuddannelse som den, regeringen nu lægger op til.
Det mener organisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og over 100 brancheorganisationer.
- Der er tilbud, der kan det samme som fleksuddannelsen. Derfor forstår vi ikke, hvad regeringen vil med endnu en uddannelse. Der bliver trængsel om tilbuddene til de unge. Men det sætter ikke i sig selv flere i arbejde, siger uddannelseschef Svend Berg til Newspaq.
Han mener, regeringen er fanget af løftet i regeringsgrundlaget om at etablere en ny uddannelse.
- Det, jeg er nervøs for, er, at vi får skabt endnu en uddannelse, hvor de unge gennemfører et toårigt specialforløb, som gør dem til bedre specialarbejdere i erhvervslivet. Men hvor der ikke er plads til dem bagefter. Der bliver ikke skabt flere job end dem, der er i forvejen, med mindre der bliver skabt vækst på arbejdsmarkedet, siger Svend Berg.
Han henviser til, at Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), der også er en toårig uddannelse, dækker de samme job, som den fleksible uddannelse sigter mod, nemlig job som erhvervsassistent inden for eksempelvis service, turisme, genbrug og mekanik.
Derfor burde regeringen i stedet lægge sig i selen for at få kommunerne til i højere grad af henvise de unge til erhvervsgrunduddannelsen. De fleste kommuner er ikke aktive nok i forhold til få de unge i gang, siger uddannelseschefen.
- Den har været der i mange år, men har været overset. Og den kan præcis det samme som den fleksible ungdomsuddannelse. Hvorfor så indføre endnu en uddannelse?, lyder det fra Svend Berg.
Regeringens udspil til en reform af hele erhvervsuddannelsesområdet ventes at blive præsenteret om kort tid.