Danmark blev besejret af Bulgarien i den anden gruppekamp ved det uofficielle verdensmesterskab i tennis. Det afvikles netop nu i Perth, Australien.
Den danske duo kom ellers bedst fra start og vandt første sæt 6-3. Men bulgarerne Tsevetana Pironkova og Grigor Dimitrov kom stærkt tilbage og vandt andet sæt med cifrene 4-6.
Herefter var det danske double-par knækket. Det afgørende matchtiebreak sluttede med en ganske overbevisende bulgarsk dominans og resultatet 1-10.
Det betyder, at Danmark samlet set tabte 2-1 til Bulgarien efter Wozniacki og Løchte Nielsen tidligere havde henholdsvis vundet og tabt deres singler.
På fredag venter de topseedede tjekker, og en sejr her vil sende Danmark i finalen på lørdag.