Den 31-årige danske professionelle cykelrytter Jakob Fuglsang skal være far.
Det skriver han i et opslag på Instagram.
Ifølge OL-sølvvinderen fra sidste år, er hans ni år yngre hustru, Loulou, sat til at nedkomme, når han kommer hjem fra Tour de France.
"Hvilken motivation", skriver Jakob Fuglsang i teksten til et billede af en gul baby-bodystocking påtrykt teksten "Le Tour de France".
Opslaget har høstet flere tusind likes og adskillige lykønskninger. Blandt andre har sportskommentatoren Jimmy Bøjgaard ønsket cykelrytteren tillykke med ordene "Big news - du bliver første mand på TDF-podiet på tandemcykel. Tillykke til jer."
Her kan du se mange flere billeder af Jakob Fuglsang og kæresten Loulou, der tidligere har været model.

Jakob Fuglsang, som kører for Astana-holdet, vandt sølv i landevejsløb ved sommerens olympiske lege i Rio. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix