- Det handler ikke om at placere skyld i forhold til virus' oprindelse, men om at forebygge at noget lignende kan ske i fremtiden.
Sådan beskriver professor Thea Kølsen Fischer selv den "kæmpe udfordring" på den 5-6 uger lange rejse, hun indleder en af de nærmeste dage.
Mange detaljer om opgaven - heriblandt afrejsedatoen og mødestedet - er hemmelige.
Thea Kølsen Fischer er forskningschef på Nordsjællands hospital og tilknyttet Københavns Universitet som ekspert i virusepidemier.
Hun skal til Wuhan i Kina for sammen med ni andre internationale topforskere og eksperter i virologi og epidemier at prøve at finde coronavirussets oprindelse.
Holdet er udsendt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og skal undervejs samarbejde med både WHO's egne eksperter og kinesiske kolleger.
- Jeg forventer, at det bliver et forskningssamarbejde - fagfælle til fagfælle - og at der på begge sider er stor interesse i at finde svar, siger hun inden afrejsen.
Meget er på forhånd usikkert. Men Thea Kølsen Fischer regner med, at eksperterne skal deles op i fagsøjler, og at hun med sin baggrund og erfaring især skal arbejde med det humane område.
Det kan være ting som sundhedsregistre, hospitalsdata, patientinterview samt virus og virologiske studier.
Hun regner også med at besøge det marked, hvor man har mistanke om, at virus kan være dukket op i en såkaldt mellemvært i form af et eksotisk dyr, der er smittet af en hesteskoflagermus.
Men hun er usikker på, hvad der er at se på markedet i dag, hvor madboderne stadig er lukket.
- Som epidemiolog leder man typisk efter mønstre i et større datamateriale. Det kan være ikkeopdagede stigninger i for eksempel hospitalsindlæggelser forud for epidemiens officielle begyndelse, uforklarede udsving i dødelighed eller rapporteringer om symptomer forenelige med covid-19, forklarer Thea Kølsen Fischer.
Det kan også blive relevant at rejse til andre regioner og lande i forsøget på at optrævle, om der kan have været tidligere udbrud, som i første omgang ikke er blevet identificeret som coronavirus.
En del af opgaven bliver også at indsamle fakta til at få sorteret i de mange rygter og beskyldninger, der har verseret.
USA's præsident, Donald Trump, har blandt andet flere gange hævdet, at kineserne enten med vilje eller ved en fejl slap virus ud fra et laboratorium i Wuhan.
- Vi er 100 procent åbne over for, hvor det her virus er opstået. Så længe der er alt for mange spekulationer og spor at følge, og man ikke får dem lukket, bliver spekulationerne ved. Forhåbentlig kan vi lukke noget af det allerede under den første rejse, siger hun.
Thea Kølsen Fischer tænker, at det kan blive nødvendigt at rejse igen. Derfor ved hun heller ikke, hvornår og hvordan arbejdet bliver afsluttet.
FAKTA:
Et hold af eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rejser inden længe til den kinesiske storby Wuhan for at blive klogere på, hvordan covid-19-pandemien opstod.
De skal blandt andet besøge hospitaler og undersøge det marked i Wuhan, hvor man har mistanke om, at virusset for første gang dukkede op for et år siden.
Ekspertholdet vil blandt andet undersøge, om smitten - som flere har formodet - stammer fra flagermus. De kan have smittet et andet dyr, som dermed har fungeret som mellemvært for smitten.
Det er dog ikke første gang, at forskere skal granske oprindelsen til en coronaepidemi.
Her kan du læse mere om, hvad man hidtil har fundet ud af om smittekilden til tidligere større udbrud af coronavirus, nemlig sars og mers:
* Der findes flere grupper af coronavirus (CoV). Det er en gruppe af virusser, som kan være årsag til både milde forkølelser og alvorlige infektioner i luftvejene.
* I 2003 gav coronavirusset Sars-CoV anledning til sars-epidemien. Sars blev første gang påvist i Kina i 2002.
* Sars menes at komme fra hesteskoflagermus, som sandsynligvis har smittet desmerdyr, der har ageret mellemværter og givet smitten videre til mennesker. Desmerdyrene blev solgt og slagtet på et marked i Guangzhou, der er hovedstad i den kinesiske Guandong-provins.
Der er mistanke om, at flagermus gennem tiden har været bærere af flere forskellige typer coronavirus, der via andre dyr som såkaldte mellemværter har fundet vej til mennesker. Her er det franske zoo-dyrlæger, der undersøger en flagermus som led i deres forskning. (Foto: Stephane Mahe/Reuters)
* Sars medførte en epidemi, hvor omkring 8000 mennesker i 26 lande blev smittet og cirka 800 døde. Der blev ikke fundet smittetilfælde i Danmark.
* I 2012 skete et udbrud med et på det tidspunkt nyt coronavirus i Mellemøsten, Mers-CoV.
* Siden er der set tilfælde af mers-smitte hvert år, hovedsageligt i Saudi-Arabien. Der er ikke fundet smittetilfælde i Danmark.
* Mers-epidemien har på verdensplan medført omkring 2000 smittede. Cirka 35 procent af de smittede dør af sygdommen.
* Det formodes, at kameler kan have været mellemværter for mers. Mennesker kan således være blevet smittet gennem nær kontakt med kameler, som ligeledes kan være blevet smittet med virusset af flagermus.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Den Store Danske og virusekspert Thea Kølsen Fischer, der er overlæge ved Nordsjællands Hospital og professor ved Københavns Universitet.
/ritzau/