Hvor befriende at læse standpunktet omkring LO s manglende evne til at skaffe lønmodtagere noget som helst.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg er organiseret – det er ligesom noget, man er i min generation. Jeg har været med i mange arbejdskampe, desvære aldrig med LO som moralsk støtte. Jeg mener, at LO for længe siden har udspillet deres rolle. Det er måske Danmarks mest støvede organisation.

Min opfattelse er, at så længe LO undlader at få mobiliseret eller engageret deres medlemmer i det at kræve deres ret og kende deres pligt, kan det lige så godt ordnes med et diktat fra DA.

Hvad er for øvrigt forskellen på det, som lige er sket, og så et diktat fra DA? Jeg kan på ingen måde se forskellen. At reallønnen siges at være vigtigt i en international verden, forstås, men at DA har så let spil med den dagsorden, forstås ikke af mig.

Hvad mon jeg kunne få for det kontigent, som går til LO fra de tilsluttede fagforeninger, det kunne være interessant at udbrede til alle lønmodtagere. Hvad skal vi med en kamporganisation uden viljen til noget som helst?

Hvis jeg kunne, ville jeg fremhæve de ting, jeg kunne huske LO har gennemført til gavn for lønmodsagere i de sidste 15 år. Jeg tænker endnu.