Diamantsliberen Henriette Hornsleths værksted er et paradis for ravne (og mange kvinder). Overalt i det lille rum glimter og funkler det – selv computermusen er med ironisk distance til det fascinerende erhverv besat med simili.

I bløde stofforede bakker ligger ædle stene sorteret efter farve og størrelse. Som Danmarks eneste diamantsliber, uddannet i Antwerpen og Sydafrika, lever Henriette Hornsleth af at slibe rå diamanter og ædelstene, så lyset spejles optimalt i de kostbare stene.

Radioaktive diamanter

Men hun underviser også danske og europæiske guldsmede og auktionshuse i at vurdere kvalitet og pris, for en flot diamant er ikke nødvendigvis en flot diamant.

»For at forbedre klarheden kan man bore ned i stenen og fjerne urenheder og bagefter fylde op med hærdet glas. Og hvis man bomber en diamant med radioaktivitet, kan man forbedre farven, så en gul diamant bliver endnu mere gul,« siger Henriette Hornsleth, som aldrig selv ville gå med en bestrålet diamant.

»Da jeg arbejdede i Antwerpen, havde vi en geigertæller, som folk tjekkede sig selv med, hvis de havde været ude at handle diamanter.«

Kunstige snydesten

I dag findes der også menneskeskabte diamanter. Faktisk var der et amerikansk firma, der reklamerede med, at man kunne få omdannet sine døde slægtninge til en diamant – mennesker består nemlig ligesom diamanter af kulstof.

De menneskeskabte diamanter bliver dyrket i laboratorier og er så flotte, at det kan være svært at se forskel. »For nylig holdt jeg kursus for et hold vurderingseksperter fra auktionsbranchen, og de var alle sammen overbevist om, at en gul diamant, jeg havde taget med fra et canadisk laboratorium, var ægte.«

Men hvis diamanten er så flot, at selv de, der burde vide det, ikke kan se forskel, hvad er problemet så, kunne man spørge. Ifølge Henriette Hornsleth er der ikke nødvendigvis et problem.

»Hvis du synes, stenen er smuk, og prisen er rigtig, så køb den. Jeg ved ikke ret meget om antikviteter, men hvis jeg ser et smukt møbel, og jeg synes, prisen er rigtig, så køber jeg det.«

Bliver i stigende grad brugt som underviser og konsulent, fordi meget få i guldsmedebranchen og hos auktionshusene har den fornødne uddannelse til at gennemskue den jungle af mere eller mindre reelle forhandlere, som diamantverdenen består af.

»De mangler viden, og ofte sælger de for billigt eller i værste fald for dyrt,« siger Henriette Hornsleth.

På diamantskole

Hendes karriere som diamantsliber begyndte i Antwerpen, hvorefter hun flyttede til Sydafrika og gik på De Beers diamantsliberskole i syv måneder med efterfølgende job i en virksomhed.

I Danmark er diamantsliber en sjælden og eksotisk stillingsbetegnelse, men i Sydafrika er det nærmest at sidestille med flaskerenser.

»Dernede er det rugbrød fra 8-16, og der skal bare knaldes nogle facetter på,« siger Henriette Hornsleth, som ville mere og blandt andet tog kurser hos Jewel Council of Southafrica.

Skuddrama og tyveri

På hendes eksamensdag stod to mænd i jakkesæt og tilbød hende job i deres mineselskab, som ejede rettighederne til ædelstenen tanzanit. Men en skudepisode ved den bevogtede mine, der lå i et øde Indiana Jones område, overbeviste hende om, at det var tid til noget andet.

Sammen med sin italienske kæreste tog hun hjem til Danmark i 2000 og åbnede sit eget værksted i København. Halvandet år senere løb kæresten med omsætningen og alle hendes sten. Det var dyre lærepenge, men folk i branchen trådte til og stillede arbejdshænder og sten til rådighed.

»De gjorde det, fordi de er gode mennesker, men sikkert også fordi, at de nødig så, at den eneste diamantsliber i Danmark forsvandt igen,« siger Henriette Hornsleth.