Det kan godt betale sig at være forurenende virksomhed i Danmark i dag.

Der er nemlig så mange støttekroner at hente i regeringens kvotepolitik, at svinende virksomheder reelt sættes højere end dem, der forsøger at vælge grønne energikilder.

Det mener i hvert fald både Det Radikale Venstre og SF, der forud for dagens møde om energipolitik i Folketinget langer ud efter kvoteordningen:

»Det er absurd, som det er skruet sammen nu. Der er intet incitament for virksomhederne til at holde op med at forurene og søge mod mere miljøvenlige løsninger,« siger De Radikales energiordfører Martin Lidegaard.

En fordel at forurene

Omdrejningspunktet er CO2-kvoterne – en tilladelse til at forurene med eksempelvis kul, som hver dansk og europæisk virksomhed bliver tildelt. Danmarks forslag til kvotedeling, der lige nu er ved at blive godkendt i EU, lægger op til at forære danske virksomheder kvoterne, mens man i andre lande taler om at sælge en portion af kvoterne og lade resten være gratis.

Men hvis man bruger Danmarks model, får de forurenende virksomheder en fordel frem for de grønne, mener SF s energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

»Så giver vi jo statsstøtte til de store forurenere. Så kan det ikke betale sig at forsøge at finde på mere miljøvenlige måder at producere på,« siger hun og tilføjer, at dansk støtte til vindkraft samtidig er Europas laveste.

Næsthøjeste sats

Både hos Venstre og Dansk Industri forklarer man kvoterne ud fra almindelige konkurrencevilkår.

»Gratis tildeling af kvoter er ikke statsstøtte, men en nødvendighed, så længe EU s regulering afviger fra resten af verden. Hvis danske virksomheder betaler for kvoterne, svækker det EU s konkurrenceevne,« siger Helle Juhler-Kristoffersen, der er fagleder for energi og klima i Dansk Industri.

Hun understreger, at Danmark allerede har forpligtet sig til at reducere sin CO2-udledning med 21 procent inden 2012, og at det er EU s næstskrappeste sats.

Vil gerne betale

I virksomheden Faxe Kalk, der med sine 100.000 tons CO2 årligt er den danske industris femtestørste udleder af CO2, ønsker man sig også ensartede konkurrencevilkår. Direktør Klaus Kiens ser dog åbent på problemerne.

»Jeg synes, det er fair nok, hvis jeg skal betale for 10 procent af kvoterne, hvis bare resten af verdens lande også ville følge med,« siger han.