Alarmcentralen bliver lukket ned, så ingen kan komme igennem til 112. Politiet kan ikke kommunikere med ambulancer og brandvæsen. Forsvarets systemer bliver hacket, så der ikke er kontrol med missiler og kampfly, og måske bliver el-nettet skudt i sænk, så hele landet står uden strøm.
Det er skrækscenariet, hvis Danmark bliver udsat for et angreb i cyberspace, og det skal vi kunne forsvare os imod, kan man læse i Forsvarskommissionens nye rapport.
Truslen er reel, og angrebene bliver brugt i stigende grad, fortæller forsker ved Dansk Institut for Militære Studier Kristian Søby.
"Hurtig og effektiv kommunikation er central for, at Forsvaret kan udføre sine opgaver. Så det er klart, at hvis man kan forhindre den kommunikation, kan man også forhindre militærets effekt i en vist omfang," siger han.
Han bliver bakket op af orlovskaptajn Peter Gottlieb fra Forsvarsakademiet.
"Det er en ny dimension indenfor krigsførelse, hvor det er muligt at komme dybt ind i lande og påvirke den kritiske infrastruktur, der kan være transport, energi eller økonomiske systemer," fastslår han.
Et eksempel på et angreb i cyberspace skete i Estland i 2007, hvor det lykkedes for hackere at lamme store dele af den estiske banksektor, mange offentlige hjemmesider og nødopkaldssystemet.
I Forsvarskommissionens nye rapport lægger de op til, at der skal oprettes en særlig enhed i Forsvaret, der skal tage sig af den nye trussel.
Det er en god idé, for Danmark er slet ikke rustet til at tage sig af et cyberspaceangreb, mener Gottlieb, fordi der mangler en central enhed, der overvåger alle de nye former for kommunikation.
"Mange af de digitale teknologier smelter sammen nu. Kig for eksempel på en mobiltelefon, der både kan spille musik og spil, telefonere, bruge internet og bluetooth og alle de måder, de kan kommunikere. Det kan man tænke lidt større som samfund og sige 'hvor mange teknologier har vi egentlig koblet sammen, og hvilke teknologier er mest sårbare og nødvendige for, at vi kan opretholde vores samfundsstrukturer?," udtaler han.
I rapporten bliver der også lagt op til, at Forsvaret selv aktivt skal bruge cyberspaceangreb. For eksempel for at lamme modstanderens kommunikation inden landtropperne bliver sat ind.
Det betyder, at der skal ansættes hackere i det danske forsvar. Orlovskaptajnen mener dog ikke, at det vil være et problem, at disse personer ofte har en temmelig lyssky fortid.
"Mange af ansættelsesprocedurerne i Forsvaret kører netop på, at man undersøger ansøgerens fortid, for at de kan få den nødvendige clearing, så det vil jeg tro, at der allerede er taget højde for," siger Peter Gottlieb.