26-årige Charlotte har forsøgt selvmord ni gange på 10 år.

Alligevel fik hun først hjælp, da hun blev indlagt for skizofreni på psykiatrisk afdeling. For uden en diagnose, er der ingen hjælp at hente for selvmordstruede unge.

Ingen klare regler

Efter et selvmordsforsøg bliver den unge som regel henvist til en psykolog, som undersøger, om der er psykiatriske problemer som depression og skizofreni. Men psykiatriske problemer er kun noget hver tiende selvmordstruede har.

Det betyder, at de fleste bliver kastet tilbage til hverdagen uden nogen form for hjælp.

»Ofte er det vanskeligheder med skolen, vennerne eller i hjemmet, der udløser selvmordsforsøget. Det bliver ikke bearbejdet og så har man ikke hjulpet den unge,« siger psykolog Kim Juul Larsen, projektleder for den nye Klinik for selvmordstruede børn og unge. Derfor arbejder klinikken tæt sammen med kommuner, sygehus og praktiserende læger.

Selvom klinikken er nystartet, har Kim Juul Larsen allerede fået 30-40 henvendelser.

Lappe-løsning

Merete Nordentoft, der er overlæge på psykiatrisk afdeling ved Bisbebjerg hospital, kalder Socialministeriets tilskud til selvmordsforebyggelse for en lappe-løsning.

»Når man kun forsøger sig med projekter og ikke noget stabilt, risikerer vi, at det hele løber ud i sandet,« siger hun.

Men ifølge Torben Kyed Andersen, afdelingschef indenfor psykiatri i Region Syddanmark, kommer selvmordsforebyggelse ikke på dagsordnen lige foreløbig.

»Foreløbig fokuserer vi på større beslutninger og der hører selvmordsforebyggelse ikke ind under,« siger han. Charlotte ønsker at være anonym.