Økonomien i de sydamerikanske lande vil storme frem, mens Danmark og andre nordeuropæiske lande bliver de store økonomiske tabere.
Det forudsiger en ny international rapport, skriver CNN.
Det er en af verdens største bankgrupper, HSBC, der er kommet med en analyse af, hvilke lande der vil klare sig bedst økonomisk i år 2050. Og mens lande som Peru, Egypten og Tyrkiet buldrer frem på den økonomiske topliste, står Danmark til at falde hele 29 pladser til en sølle 56. plads.
Også de andre skandinaviske lande mister deres privilegerede plads i den økonomiske hakkeorden. Årsagen er, at den arbejdende del af befolkningen i vores del af verden svinder ind.
Samme prognose viser, at Kina vil snuppe førstepladsen fra USA som verdens førende økonomi.
Kilde: CNN.