Cyklist styrtede og døde i Silkeborg

63-årig mand blev sent torsdag aften fundet med en kraftlig læsion i hovedet.

En cyklist er død efter et styrt på en sti i Silkeborg torsdag aften, skriver mja.dk fredag.

Den hårdt kvæstede mand blev fundet af en hundelufter klokken 23.15 på stisystemet bag Vesterled i byen.

- Alt tyder på, at der er tale om en ulykke. Manden styrtede på sin cykel og slog hovedet, siger politiassistent Mette Therkelsen til mja.dk.

Den afdøde blev 63 år og var fra lokalområdet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.