En cyklist på 64 år har mistet livet i en ulykke mandag eftermiddag i Gram.
Manden blev ramt af en traktor, oplyser TV2 Syd.
Cyklisten og traktoren kørte i samme retning på Vester Linnetvej ved 13-tiden, da påkørslen skete.
Traktoren var påmonteret et arbejdsredskab, som ragede lidt ud i forhold til traktorens normale bredde, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Det er muligvis dette redskab, der har ramt cyklisten, siger vagtchefen til Ritzau.
Bilinspektøren har været tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Den 64-årige var fra lokalområdet.
/ritzau/