COVID-19 har nu officielt slået 675.000 amerikanere ihjel, og det er kun de officielle tal. Forskere mener, der kan være tale om en del flere. Men under alle omstændigheder, så er netop det tal det samme, som den spanske syge, der hærgede i 1918-20.
Siden befolkningstallet i USA kun var en tredjedel af det, som det er i dag, var det dog en langt mere dødelig pandemi dengang. Også når vi ser det globalt. Her døde mellem 40 og 50 mio. mennesker af den spanske syge, anslås det, mens det globale tal for COVID-19 ikke er nået over 5 mio. endnu.
Det er dels takket være hurtigt opfundne vacciner, som man ikke havde til rådighed dengang, og en bedre oplysning og nedlukninger i det hele taget i samfund verden over.
Til sammenligning, så spredte den spanske syge sig med rasende fart, da store troppebevægelser under Første Verdenskrig fik sygen den ud i alle afkroge af verden. Den opstod i USA eller Canada, mener man, og de amerikanske tropper bragte den efterfølgende til Europa. Det var først i spanske medier, den blev omtalt dengang, og deraf fik den sit navn.
Coronaviraet har til gengæld en anden og mere dødelig egenskab end H1N1, som den spanske syges officielle navn er. Den muterer meget hurtigere.
Den gode nyhed er, at den ikke er så smitsom som H1N1, og coronaen er mest farlig for ældre og svagelige. Ved den spanske syge var det lige omvendt. Den var mest dødelig blandt unge og yngre med godt immunsforsvar.
Ifølge CBS, så regner de amerikanske forskere med, at det amerikanske dødstal, som lige nu ligger på lige under 2.000 om dagen, vil stige til i alt en mio. amerikanere i foråret 2022. Ydermere er der ingen tegn på, at toppen er nået, da kun 64% af alle amerikanere nu har fået deres første stik.
- Vi er langt fra målet og langt fra, at corona – ligesom den spanske syge nu er – bare bliver til en mild influenza. Alle pandemier har en ende, spørgsmålet er bare hvornår?, siger Dr. Jeremy Brown, som er leder af et studie for influenza-sygdomme og pandemier, til CBS.