Corydon tror på økonomisk optur

Finansminister Bjarne Corydon (S) spår vækst i dansk økonomi på grund af mere ro i eurozonen.
Finansministeren slår dog fast, at den økonomiske vækst afhænger af den europæiske valuta. Men mulighederne for mere ro om euroen er gode, mener ministeren, og det kan danskerne nyde godt af.
Finansministeren slår dog fast, at den økonomiske vækst afhænger af den europæiske valuta. Men mulighederne for mere ro om euroen er gode, mener ministeren, og det kan danskerne nyde godt af. Foto: Lars Bertelsen

Danmark kan stå foran et solidt økonomisk opsving allerede til næste år - og i 2014 kan fremgangen blive endnu tydeligere.

Sådan lyder meldingen fra finansminister Bjarne Corydon (S), der for første gang i sin ministertid spår mere positive udsigter for dansk økonomi.

- Under de rigtige omstændigheder er der potentiale for en pæn vækst i 2013 og en markant økonomisk vækst i 2014, siger Bjarne Corydon til Berlingske.

Finansministeren slår dog fast, at den økonomiske vækst afhænger af den europæiske valuta. Men mulighederne for mere ro om euroen er gode, mener ministeren, og det kan danskerne nyde godt af.

- Vi har i Danmark en meget stor opsparing hos både private og virksomheder. Det betyder, at der er potentiale for at få en betydelig økonomisk fremgang, når der først er lagt solid grund under eurozonens fremtid.

- Forudsætningerne for en stabilisering er langt bedre, end de har været hidtil under krisen, siger Bjarne Corydon.

Flere eksperter er dog knap så positive som finansministeren på dansk økonomis vegne, skriver Berlingske.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank forventer lav vækst herhjemme i 2013 og 2014. Han mener, at danskerne på grund af de seneste års prisfald på boliger og store kursfald på aktier hellere vil øge deres opsparing end at svinge dankortet.

Steen Bocian anerkender dog, at den europæiske økonomi ser betydelig bedre ud, end den har været længe.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.