Onsdag i sidste uge gjorde statsministeren det klart, at regeringen skaber 11.000 job i år og 22.000 næste år. Det skete på Socialdemokraternes sommergruppemøde i Helsingør.
Men blot fem dage senere er 1.500 af de job forsvundet op i den blå luft.
Det fremgår af det forslag til en finanslov, som finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterede mandag.
Her kan man læse, at regeringen kun forventer at skabe 10.500 job i år og 21.000 i 2013 - henholdsvis 500 og 1.000 færre job end for fem dage siden.
Enhedslistens finansordfører Frank Aaen er dybt forundret og kræver en forklaring fra finansministeren.
"Det her er et tydeligt bevis på, at de her såkaldte skøn er rent gætværk. Det er såre utroværdigt," siger Frank Aaen.
Stor usikkerhed om job
Professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter, RUC, der har speciale i arbejdsmarked og samfundsøkonomi, bakker op om Frank Aaens kritik af regeringens skiftende udmeldinger.
"Det der med at påstå, at man får et bestemt antal job, det er i virkeligheden forkert. Det kan man ikke. Usikkerheden er flere tusind job til hver side," forklarer han.
Bent Greve afviser dog, at tallene for de nye job er deciderede utroværdige.
"Man kan ikke sige, at de er utroværdige, men man kan heller ikke sige, at de kan regne præcist i Finansministeriet. Det afhænger alt sammen af, hvilke forudsætninger man putter ind i sine regnemodeller," lyder det fra professoren.
Corydon roser sine folk
Avisen.dk har spurgt finansminister Bjarne Corydon, hvorfor regeringen nu har skruet sine forventninger ned til, hvor mange job, de kan skabe.
"Man laver hele tiden nye skøn. Det her går på en forsinkelse af nogle af initiativerne på boligområdet," siger han.
"Sidst regnede vi med 21.700 job nye job i år, så runder vi op. Nu regner vi med 21.200, så runde vi ned," forklarer Corydon, der henviser til komplicerede regnemodeller udarbejdet i hans ministerium.
Han understreger, at han som politiker ikke har indflydelse på, hvordan tallene ser ud.
"Vi laver hele tiden de bedst mulige skøn, hvor vi tager alle oplysninger ind. Hvis ikke vores skøn ændrede sig, så ville der først være grund til at være bekymret. For så ville det være udtryk for, at jeg sad politisk og dikterede alting," siger han.