Christina Aguilera fødte i går eftermiddags en søn på et sygehus i Los Angelas, skriver people.com.
Den 27-årige sangerinde og hendes mand Jordan har allerede valgt et navn til sønnen, som ikke kommer til at bære moderens berømte efternavn.
Han skal i stedet hedde Max Liron Bratman.
- Moren hviler og har det godt, lyder det i en pressemeddelelse fra parrets talsmand.
Nøgen og højgravid
Det varede ellers flere måneder før Christina Aguilera gik til bekendelse og indrømmede, hvad alle efterhånden havde regnet ud - at hun var gravid.
Derefter forsøgte hun mildest talt ikke at skjule graviditeten længere og kan blandt andet ses nøgen og højgravid på forsiden af magasinet Marie Claires januar-udgave.
Christina Aguilera giftede sig med Jordan i november i 2005.