Det ser sort ud for Christiania. Fristaden har ikke sagt ja til den model, som finansminister Thor Pedersen (V) via Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianias egne forhandlere gav christianitterne. Dermed er forslaget, der i vid udstrækning kom christianitterne i møde, fejet af bordet.
»Så går regeringen formenlig over til plan B, og så bliver intet som før,« sagde Christianias advokat og forhandler Knud Foldschack, forleden som svar på situationen, hvis svaret blev tolket som et nej.
Christianitterne svarede, at de ville have mere betænkningstid. Det mener Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har gennemgået svaret med Finansminister Thor Pedersen, er det samme som et nej.
»Vi har modtaget Christianias svar og kan konstatere, at Christianias fællesmøde ikke har tiltrådt den aftale, som Christianias forhandlere og Slots- og Ejendomsstyrelsen har indgået,« siger Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør, Carsten Jarlov.
Derfor overvejer Slots- og Ejendomsstyrelsen og Finansministeriet nu, hvilke indgreb de vil foretage for at realisere Christianialoven, der blev vedtaget i 2004.
»Vi synes, vi har gjort alt for at gå i dialog, og det er beklageligt, hvis begge parter må stå to minutter i tolv og sige ’det var bare ærgerligt’. Så virker det som om, at staten slet ikke ønskede en løsning,« siger Mette Prag fra Christianias forhandlergruppe.
Christianitterne havde ellers regnet med, at politikere og embedsmænd ville se positivt på christianitternes udmelding.
Men i Slots- og Ejendomsstyrelsen går ord som »målløs«, »uforståeligt« og »total misforståelse af situationens alvor« igen i reaktionerne på christianitternes svar.
Christiania er blevet pålagt at lovliggøre sig selv. Forhandlere fra Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christiania har brugt oceaner af tid på at komme frem til en løsning, der bevarer fristadens særpræg, men som samtidig lever op til samfundets retsforståelse.
Forslaget blev positivt modtaget på Christiania, men den øverste myndighed, Fællesmødet, kunne ikke enes om et svar.
Finansminister Thor Pedersen vil endnu ikke sige noget om Christianias fremtid.
Kasernens plankeværk blev i september 1971 brudt ned af christianshavnere
fra det tætbebyggede Aladdinkvarter, der hermed skaffede sig adgang til et
stort rekreativt område.
Kort tid efter flyttede en gruppe unge ind og “besatte” området. Gruppen var
fortrinsvis sammensat af boligløse, studerende, unge på kant med familie eller
samfund samt af forskellige outsidere.
Christianias etablering var således et resultat af boligmangel og social
utilpassethed, men må også ses som et ungdomsoprør mod 1960 ernes materielt
baserede vækstfilosofi.
Christiania var i 1970 erne centralt placeret i det alternative og
eksperimenterende københavnske kulturliv med bl.a. teater (Solvognen) og
plakatkunst. I den periode gik christianitterne også ind i
kommunalpolitik og blev repræsenteret på Københavns Rådhus.
Gennem hele sin historie har Christiania været truet af nedlæggelse.
Overtagelsen af Forsvarsministeriets arealer var fra begyndelsen ulovlig, og
både i Folketinget og i den offentlige debat har der til stadighed lydt krav om
rydning af området.
I 1972 indgik regeringen og Christiania en aftale om at bevare bydelen som
et socialt eksperiment, mod at beboerne sørgede for betaling af vand og el og i
øvrigt overholdt landets love. Skiftende regeringers arbejde med Christiania
førte i 1989 til en lov om Christianias lovliggørelse og dertil svarende
byplanmæssige rammer.
I hele perioden har der eksisteret et stærkt modsætningsforhold mellem
Fristaden og det lokale politi. Hashhandel foregår ret åbenlyst, og i perioder
har rockergrupper brugt Christiania som base for hæleri og anden kriminalitet.
I 1994 indstillede politiet i en periode regelmæssig patruljering i området
i protest mod de angiveligt farlige arbejdsvilkår.
Kilde: Gyldendals leksikon / Den Store Danske Encyklopædi