En 47-årig pædagog går nu til Menneskerettighedsdomstolen, efter det danske retssystem har blåstemplet, at chefen kiggede i hendes lægejournal i forbindelse med en fyring. Det skriver Politiken.
- Jeg blev meget rystet over, at lederen i vuggestuen fik oplysningerne om, at jeg for eksempel græd meget og havde svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Tænk hvis jeg havde talt med lægen om mit sexliv, og det var gået videre til chefen, siger pædagogen, der ønsker at være anonym, til Politiken.
Sagen stammer fra 2009. Ved en sparerunde blev pædagogen fyret. Hun havde været ansat i vuggestuen i 13 år, og fyringen ramte så hårdt, at hun fik en depression og blev sygemeldt.
Efterfølgende fik lederen af vuggestuen adgang til en statusattest, som hendes læge havde lavet til jobcentret. Sagen var også oppe i forældrebestyrelsen, som fik oplysningerne. Her fremgik det, at pædagogen ikke umiddelbart ønskede behandling og blev henvist til en speciallæge.
Det fik chefen til at bortvise pædagogen og stoppe hendes lønudbetaling med forklaringen om, at hun havde nægtet nødvendig lægebehandling.
Speciallægen kom dog efterfølgende frem til, at behandling med antidepressiv medicin ikke var nødvendig.
Pædagogens bortvisning blev ændret til en almindelig fyring.
Tabte i Højesteret
Sammen med sin fagforening Bupl forsøgte pædagogen at få rettens ord for, at det ikke kunne være rigtigt, at oplysninger fra en lægejournal havnede hos chef og forældrebestyrelse. Men den praksis er nu blevet godkendt hele vejen gennem det danske retssystem - senest i Højesteret i februar.
Men hun ønsker at få sat en stopper for muligheden, og går derfor videre med sagen.
- Jeg føler mig usselt behandlet af det danske retssystem. Det kan ikke være rigtigt, at det, jeg troede, jeg talte om i fortrolighed med min læge, gik videre. Det er for princippernes skyld, at jeg går videre, så andre ikke skal opleve det samme, siger hun til Politiken.
Hun har haft FTF, der er hovedorganisation for pædagogernes fagforening Bupl, ved sin side gennem sagen. Og FTF er også med ved Menneskerettighedsdomstolen.
- Når vi rejser sagen, er det for at få ændret reglerne, så vi ikke risikerer, at syge holder oplysninger tilbage af frygt for, at de går videre til deres arbejdsgivere, siger Jakob Bjerre, advokat for FTF.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder regler, der skal sikre, at konventionen respekteres af de stater, som har tiltrådt konventionen. Det gælder bl.a. regler om oprettelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have overtrådt konventionen eller dens tillægsprotokoller.
Menneskerettighedsdomstolen i dens nuværende form har eksisteret siden 1998, hvor den daværende Menneskerettighedskommission og Menneskerettighedsdomstol blev slået sammen til én institution.
Konventionen indeholder to forskellige klageadgange; ”den mellemstatslige” og ”den individuelle”.
Den mellemstatslige klageadgang er en ret for en medlemsstat til at klage til Menneskerettighedsdomstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser efter konventionen.
Den individuelle klageadgang er en ret for enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner til at klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat. Det er gratis at klage til Menneskerettighedsdomstolen, men man skal opfylde visse betingelser.
Kilde: Justitsministeriet.