Den gamle hæderkronede OL-disciplin brydning droppes fra og med de olympiske lege i 2020. Det oplyser den internationale olympiske komité (IOC) tirsdag.
På et møde i IOC's eksekutivkomité i schweiziske Lausanne anbefalede IOC at fjerne brydning fra programmet. Brydning har ellers været afholdt ved OL siden 1896. Men nu skal der ske noget fornyelse.
Det skal dog først vedtages ved et møde i argentinske Buenos Aires i september, før brydning officielt bliver fjernet fra OL-programmet. Der er også flere andre OL-discipliner, som står til at blive fjernet.
Der er lige nu kun én plads til i alt syv discipliner, som skal kæmpe om pladsen. Og brydning ser ikke ud til at få den enlige plads, lyder det fra en talsmand i IOC.
/ritzau/