Brøndby er efter to nederlag i træk tilbage på vindersporet, efter at holdet søndag vandt 3-0 over OB i Alka Superligaen.
Cheftræner Alexander Zorniger er meget tilfreds med holdets offensiv, men ser samtidig mulighed for forbedringer i defensiven.
- Det var en fortjent sejr, men det var også en hård kamp. Den kunne have endt 8-4, og det var en spektakulær kamp for tilskuerne, men ikke så meget for trænerne, siger Zorniger.
- Vi leverede en fantastisk kamp offensivt, men ikke defensivt. Jeg er ikke tilfreds med vores defensive måde at tænke på. Vi skulle have læst kampen anderledes.
- Sejre er det vigtigste i fodbold. Vi er glade for de tre point, for vi vidste, hvor svært det kan være at komme tilbage efter to nederlag i træk.
Den tyske offensivprofil Hany Mukhtar var tilbage for Brøndby efter en skade, og Mukhtar satte straks sit aftryk på holdets offensiv.
Tyskeren, som scorede målet til 2-0, glæder sig over at være tilbage, og at han fik hjulpet holdet til den vigtige sejr.
- Jeg er meget glad for de tre point, det vigtigste for os var sejren. Jeg er glad for at være tilbage, og vi har ventet på de tre point. Jeg synes, at vi kan se positivt på fremtiden efter en svær periode. Vi er på rette vej, siger Mukhtar.
- Alle spillere har en vigtig rolle på holdet. Jeg forsøger at løse min del på bedst mulige måde. Jeg gør mit bedste, og hvis det hjælper holdet, er det super.
Mukthar får rosende ord med på vejen af cheftræner Zorniger.
- Han fik vores offensive spil op på et andet niveau. Han holdt godt fast i bolden under pres, han skabte målchancer. Modstanderen måtte være opmærksomme på ham, når han havde bolden, og det gav muligheden for vores andre spillere, siger Zorniger.
Brøndbys næste kamp er mod Randers FC.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.