Det kan virke en anelse morbidt, men verdens største og ældste nyhedsbureau, AP (Associated Press) har nu taget konsekvensen af 26-årige Britney Spears vilde, grænsesøgende livsstil og forfattet hendes nekrolog.
Skulle Britney Spears dø inden for det næste halve års tid, sådan som flere eksperter har skønnet på baggrund af hendes alvorlige psykiske problemer, er det eneste AP mangler at indføje tid, sted og årsag i nekrologen og så ellers sende den online.
Læs også:
• Tarantino vil lave blød porno med Britney
• Britney er verdens lækreste kvinde
• Topløs Britney nægtede at tage tøj på
• Afslørende video af Britney i vildt sexorgie - eller hvad
• Nøgenfotos af Britney solgt for 300.000
- Vi håber ikke på hendes død, men hvis Britney skulle dø, vil det være en af de største historier i lang, lang tid, siger AP s underholdningsredaktør Jesse Washington til magasinet Us Weekly.
- Og jeg tror, de fleste vil give mig ret i, at Britney afgjort er i risikozonen i øjeblikket.
Det er imidlertid ikke et særsyn at medier har mere eller mindre færdige nekrologer klar i skuffen. AP har for eksempel nekrologer liggende på ældre personer som Fidel Castro, Paven, Nelson Mandela og Dronning Elisabeth og magtfulde mennesker som den amerikanske præsident George Bush.
I alt har AP cirka 1000 mere eller mindre færdige nekrologer i skuffen - de fleste dog i stikordsform. Den overvejende del af personerne har rundet de 70.