I går kunne flere udenlandske medier berette at Britney Spears fredag forsøgte at begå selvmord ved hjælp af en cocktail af sprut og stoffer inden hun blev tvangsindlagt.
Men måske var det ikke stoffer og alkohol, som Britney i givet fald ville være død af. Ifølge flere medier, blandt andet News of the World, var årsagen til det talstærke opbud i forbindelse med Britneys tvangsindlæggelse, at Britney Spears eksmand Kevin Federline havde tippet politiet om, at hun muligvis var i besiddelse af en pistol - en beretta - som han selv havde givet hende i fødselsdagsgave.
Ifølge News of the World fandt politiet pistolen i det rum, hvor hun havde forskanset sig med de to sønner - Jayden James og Sean Preston. Både Federline og politiet frygtede, at Britney Spears, der var påvirket af stoffer og i det hele taget helt ude i tovene, ville skyde både sig selv og de to børn.
Berettaen var ikke den eneste pistol, som Britney Spears var i besiddelse af. Hun havde desuden anskaffet sig pistol af mærket Glock.