Britney Spears talte med britisk accent, da læger evaluerede hendes tilstand på Cedars-Sinai Medical Center, skriver The Daily Star.
Da sangerinden blev tvangsindlagt efter en dramatisk kidnapning af sine to drenge, antog hun angiveligt samme accent som sin nye kæreste Adnan Ghalic, der kommer fra Birmingham.
- Det var bizart. Britney troede, hun var britisk og beholdt accenten det meste af hendes ophold, siger en kilde fra hospitalet til The Daily Star.
Den nye kæreste Adnan Ghalic er paparazzi-photograf og har efter sigende forsøgt at sælge eksklusive billeder af Britney.