Hvad synes du om mediernes dækning af Britney Spears?
»Medierne, der køber billederne af hende, og de folk, der efterfølgende køber aviserne, er med til at skabe en stemning. Nu venter folk bare på, at hun hænger sig, og det er sygt.«
Hvordan har du det selv med medierne i dag?
»Faktisk burde jeg slet ikke snakke med dig, men man bliver afhængig af opmærksomheden. Man slipper så heller ikke for mytedannelserne, som Britney Spears også er udsat for. Så sent som i fredags stod der i B.T., at jeg har slået en mand ned med en stegepande, men det passer ikke.«
Hvad ville du gøre, hvis du var i hendes situation?
»Selv rykkede jeg stikket ud og slettede alle telefonnumre for at komme væk fra det hele. Men det tror jeg ikke, man kan i USA. Jeg tror heller aldrig, jeg bliver et helt menneske.«