Nedturen for Britney Spears ser måske ud til at vende. Efter et velmodtaget comeback-album vil Britney måske være at finde på det store lærred i 2008. Det skriver Bt.dk.
Britney Spears er angiveligt i øjeblikket i forhandlinger med producenten til filmen Memoirs of a medicated child .
Rollen var ellers oprindeligt tiltænkt den mindst ligeså skandaleramte Lindsay Lohan, men producenten Tommy Parker bekræfter over for New York Post, at han har ændret mening.
- Hvad angår Britney Spears, så har vi i øjeblikket en dialog, ja, er dog hans eneste kommentar.
Hvis Britney Spears ender med at få en rolle i filmen, skal hun spille ven til en fejldiagnostiseret psykriatrisk patient.
Det vil heller ikke blive første gang, at sangfuglen optræder på film. Hun har tidligere spillet med i filmen Crossroads, hvor tre piger er på roadtrip i USA med deres sangtalenter.