En kameramand fra det britiske medie Sky har mistet livet under sit arbejde med at dække den aktuelle konflikt i Kairo.
Det oplyser Sky News ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De voldelige sammenstød i den egyptiske hovedstad er eskaleret onsdag, hvor der er meldt flere end 120 dræbte.
Konflikten er eskaleret, efter sikkerhedsstyrker begyndte at rydde to lejre, hvor medlemmer af Det Muslimske Broderskab har holdt til, siden Mohamed Mursi blev afsat som præsident i starten af juli.
Ifølge Det Muslimske Broderskab er mange flere døde.
/ritzau/Reuters