En brand i en gård nær Græsted i Nordsjælland betegnes af politiet som voldsom.
Anmeldelsen indløb cirka kvart i ti torsdag formiddag. Ilden har bredt sig til længerne på gården på Smidstrupvej, oplyser politiet lidt før klokken 11.30.
Gårdbranden i Græsted breder sig, og politiet opfordrer beboere til at lukke døre og vinduer. Presse-fotos.dk
Gårdbranden i Græsted breder sig, og politiet opfordrer beboere til at lukke døre og vinduer. Presse-fotos.dk
Røgen driver mod nord, og beboere opfordres af politiet til at lukke døre og vinduer, så de ikke bliver generet.
Umiddelbart har politiet ikke oplysninger om en mulig årsag.
I øvrigt opfordres borgerne på det sociale medie X til at give plads til brandvæsen og politi på stedet.
Her står også følgende, at man ikke kan give oplysninger om stedets beboere.
/ritzau/