Landets hovedstad er i front, når det gælder ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle.

To homoseksuelle par - et bøssepar og et lesbisk par - fra København er blevet godkendt som plejefamilier og venter i øjeblikket på at tage imod udsatte børn, der på grund af sociale problemer er blevet fjernet fra deres hjem. Det oplyser Klaus Wilmann, leder af Center for Familiepleje i København.

»Der er stadig mange fordomme om homoseksuelle, så vi kan ikke garantere, at de to par vil blive brugt lige så meget som andre plejefamilier. Men vi har det sådan, at en familie bestående af to mænd eller to kvinder kan have de samme kvaliteter som andre familier,« siger Klaus Wilmann.

Det er første gang, han oplever homoseksuelle par søge om lov til at blive plejefamilier. På landsplan sker det yderst sjældent, oplyser Plejefamiliernes Landsforening.

Går over stregen

Københavns Kommunes beslutning vækker utilfredshed hos Morten Kvist, der er valgmenighedspræst og medlem af Det Etiske Råd - et råd som rådgiver Folketinget og myndighederne om etiske spørgsmål. Homoseksuelle plejeforældre bør være undtagelsen, mener han.

»Københavns Kommune går over stregen. Myndighederne skal være med til at definere, hvad der er normalt i vores samfund, og så går det ikke, at man går ind og støtter noget unormalt. Selvom jeg anerkender retten til at være homoseksuel, mener jeg ikke, at homoseksuelle plejefamilier er normale eller  kan give børnene en normal opvækst,« siger Morten Kvist og uddyber: 

»Både drengebørn og pigebørn har godt af at vokse op med en mand og en kvinde som forældre. Ellers får man eksempelvis ikke det mandlige modspil i familien, og så er man en hel del nuancer fattigere.«

Men mange vokser allerede op uden den ene forælder?

»Ja, der er altid undtagelser. Men myndighederne skal ikke gøre alle undtagelserne til det normale,« siger Morten Kvist fra Det Etiske Råd.

Centerchef Klaus Wilmann er klar over, at de utraditionelle plejefamilier kan møde mistro.

»Der er naturligvis risiko for, at børnene kan møde underlige bemærkninger i skolen. Homofobi er ikke udryddet i samfundet, og vi vil også møde voksne mennesker, der er kritiske. Det skal man bare være indstillet på, og så mener jeg ikke, at der er noget problem i det,« siger Klaus Wilmann.

Ifølge loven skal barnet anbringes et sted, der »giver de bedste betingelser for barnets eller den unges trivsel og udvikling« – og det kan sagtens være hos en homoseksuel plejefamilie, slog daværende socialminister Henriette Kjær (K) fast i 2003.

LBL: Upassende

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske mener, at det er upassende, når et medlem af Det Etiske Råd betegner homoseksuelle plejefamilier som unormale.

»Der er så mange forskellige måder at leve på, og hvorfor skal flertallets måde ophøjes som den bedste? Desuden bliver de homoseksuelle familier ikke valgt, fordi de er homoseksuelle, men fordi de er dygtige og rare mennesker, der giver barnet en god opvækst. Og det er en myte, at børnene bliver drillet i skolen,« siger talskvinde Anja Bang-Jensen, der selv passede et udsat barn for nogle år siden – dog kun som aflastning i weekenden i en periode.

»Det forløb fint. Hun havde et trygt og rart sted, hvor hun kunne hygge sig i weekenden,« siger Anja Bang-Jensen.