Der er for få uartige Pippi Langstrømper og for mange velopdragne Tommyer og Annikaer i børnebøger.

Det mener Gunnar Wille, som er far til Skrumpen fra det Ydre Rum, et helt igennem egoistisk rumvæsen, der landede i de danske børnebøger i 1980 erne med antenner på hovedet og en særdeles dårlig opdragelse.

»Skrumpen er netop fantastisk, fordi den er en smule foruroligende. Den spænder ben for drengen Gustav og er ikke til at stole på. Men mange bøger taler ned til børn. De tuttenutter børnene og gør dem søde i stedet for at fortælle en skæg historie,« siger Gunnar Wille, der leder animationsafdelingen på Filmskolen i København.

Røg sur cigar

Skrumpen forsøgte at omdanne den kedelige jord til farver og striber.

Eller rettere, den fik drengen Gustav til at gøre det for sig, mens Skrumpen sad i sin lænestol og røg cigar.

Gunnar Wille mener, at blandt andet fantasy-genren, der er blomstret op i kølvandet på Harry Potter-bøgerne, er tynget af tunge moraler og løftede pegefingre i stedet for at lade børnene danne sig deres eget indtryk.

»Der er næsten altid en opdragende og politisk korrekt slagside. Bøgerne tør ikke være negative og give slip, eller lade børnene selv tage stilling til det, de læser. Selv børn vil gerne selv finde ud af, hvad de mener om tingene i stedet for at blive undervist,« siger han.

Ifølge Torben Weinreich, tidligere leder af Center for Børnelitteratur, var det en ekstremt velopdragen række børnebøger, som dominerede for omkring fem år siden.

Ufarlige og dårlige

»De bøger, som handler om børn, der hygger sig i børnehaven og hygger sig på legepladsen og hygger sig derhjemme, er ofte ufarlige, kedelige, dårligt fortalt og dårligt tegnet,« siger han.

I dag er der dog igen frække figurer, som er ude på at underholde børn. Blandt andet børnebogen Lars og Lone alene hjemme , hvor de to børn tænder cigarer, saver møblerne i stykker, drikker benzin og ender med at sprænge huset i luften.

»Det er jo så langt ude, men mange blev forargede over den,« fortæller Torben Weinreich, der mener, at børn sagtens kan håndtere voldsomme historier, hvis de bliver fortalt med humor.

»Man skal ikke være bekymret for, at barnet bliver traumatiseret. Humoren i historierne er med til at afmontere det truende og det farlige. Børn kan forstå og tåler mere, end voksne bilder sig ind,« siger Torben Weinreich.

Desuden er det vigtigt, at børn ikke tror, at de skal være søde og velopdragne hele tiden, mener Gunnar Wille.

Han peger på, at Pippi Langstrømpe er elsket af mange børn, selvom hun aldrig gør, som hun får besked på. I modsætning til hendes to venner.

»Tommy og Annika er simpelthen så irriterende. Og det synes børnene også.«