Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Ingen kan være i tvivl om, at klimaforandringerne er kommet for at blive - og påvirker os alle. På energiområdes rykkes der. Industrien forsøger hele tiden at omstille sig til nye tider. Men et erhverv glimrer ved stort set ikke at ville deltage - nemlig dansk landbrug.
Bønderne har ganske enkelt ikke incitamenter til at gøre noget ved klimaet. I den forbindelse er frivillige aftaler intet værd. Løse aftaler om 2030 eller 2050 kan ikke bruges til noget.
Vores samlede udledning af klimagasser er stagnerende - eller ligefrem faldende. Men indtil videre har landbruget kun i meget ringe grad bidraget til denne nødvendige reduktion af CO2-udslippet.
Dialogkaffe
Så landbrugserhvervets manglende reduktion har fået dets andel af det samlede udslip til at stige fra 15 procent til mindst 22 procent, og hvis man medregner skovbrug, gartneri, transport og andre faktorer, er tallet nærmere 35 procent.
Den seneste udmelding fra Fødevareminister (Landbrugsminister) Rasmus Prehn (S) om at der skal "drikkes mere dialogkaffe med bønderne", øger risikoen for at forurene vores drikkevand, belaste vores natur yderligere og true biodiversiteten - og altså øge udledningen af klimagasser. Vi står foran en katastrofe.
Med stadig større nedbørsmængder, bliver det stedse vanskeligere at dyrke de vandlidende jorder. Bønderne på deres side ønsker at løse disse problemer med oversvømmelser ved at beordre kommunerne til at uddybe åer og vandløb. Disse våde jorder skal tages ud af omdrift. Man kunne uden problemer udtage 30-40 procent af alle marker i Danmark - startende med marginaljordene.
Ammoniak fra landets store svinefabrikker er et kæmpe problem for både mennesker og natur. Hvis man er nabo til mange tusinde svin, er man ilde stedt. Og for strandenge og andre naturtyper er ekstra ammoniak den rene gift. 30 mio. svin årligt i Danmark er ganske enkelt alt, alt for mange. Bønderne mener, de laver mad til "verdens sultne masser", men det er kun de rigeste verdensborgere, der har råd til det danske flæskekød. Svinetallet skal kraftigt reduceres. Hvis man medregner forbrug af brændstof (heavy fuel) til eksport af landbrugsvarer og import af bl.a. soja fra fjerne lande, ser regnestykket endnu dårligere ud.
Det hænger ikke sammen
Antallet af kreaturer - herunder ikke mindst malkekøer - er med til at holde vores udslip af klimagasser alt for højt. Metan (fra køer) er en 25-30 gange stærkere klimagas end CO2. Også antallet af kreaturer i Danmark skal reduceres væsentligt.
Samtidig ydes der flere nye tilskud på mange hundrede millioner kroner for at øge kød- og mælkeproduktion. Det hænger ikke sammen.
Også biogasproduktion - de "kunstige komaver" - er en trussel mod klimaet. Biogasanlæg er ganske enkelt utætte, og lækager af metan sker fortløbende. Dette problem bliver ikke løst. Biogasproduktion går direkte imod Paris-aftalen, hvori det påpeges, at der ligger et stort potentiale i kulstofakkumulering i de stærkt udpinte landbrugsjorder. Senest har bladet Ingeniøren skrevet om problemerne med metan fra biogasværker.
Det klinger hult, når bønderne siger, de vil være en del af løsningen for fremtidens energiforsyning. Fødevarer skal ikke bruges til energiproduktion. Det er også mere end tvivlsomt, om det er klogt at bruge halm som brændsel i fjernvarmeværker. Halm hører hjemme på markerne for at forbedre jordens bonitet (førnen).
Bønderne befinder sig i et ekkokammer, og deres narrativ bygger på myter og løgne orkestreret af dem selv, landboforeningerne og Axelborg - med solide rødder ned til lobbyen og de bugnende pengekasser i Bruxelles. Landbruget skal tage del i klimakampen.
Holger Øster Mortensen er miljøforkæmper, pensionist og bosiddende på Bornholm. Foto: Privat