Bodil Jørgensen elskede som barn at sidde ved sin mormors side, når hun spillede på kirkens orgel. Herfra kunne hun se ned på menigheden, og for hende er der i kirken plads til at mærke de helt store følelser.
Den 56-årige skuespillerinde fortæller her om sin tro:
Hvilken tro er du opdraget i?
- Jeg er opdraget i den kristne tro. Min mormor og morfar boede på en stor gård i Midtjylland, og min mormor kom ikke i marken eller i stalden. Hun havde sit klaver og spillede også orgel, så hver søndag cyklede hun op i Stenderup Kirke og spillede. Når jeg som barn var på ferie hos dem, sad jeg bag på mormors cykel, når vi cyklede i kirke, og så sad jeg oppe hos hende ved orglet, når hun spillede. Der kunne jeg rigtig godt lide at være. Min far blev senere menighedsrådsformand i Vejle, så vi gik også tit i kirke sammen. Min mor syntes ikke, at man behøvede at komme i kirken for at være troende. Hun mente ikke, at man behøvede at vise sig frem med sin tro, men hun sad nogle gange derhjemme og hørte højmesse i radioen. Jeg har aldrig sat mig op imod mine forældres tro. Jeg har fundet nogle dybder i det ved at læse Søren Kierkegaard. Jeg har bedt fadervor hver dag, siden jeg var barn, og nu beder jeg den også med min datter, Rigmor, hver aften. Hun sover bedst, når vi har bedt den. Sådan har mine andre børn også haft det. Der er en poesi i kristendommen, som jeg holder af.
Hvor vigtig var religion i dit barndomshjem?
- Min far var meget optaget af døden og det mysterium, at vi skal herfra. Det optager også mig, og det er også derfor, jeg kommer i kirken. Jeg kan lide at høre om det. Jeg får en aha-oplevelse hver gang, og det er dejligt at få sådan nogle oplevelser, som har med de store spørgsmål i livet at gøre. Det var ikke sådan, at vi i mit barndomshjem havde Katekismus eller bad bordbøn, men vi kom i kirken.
Hvad betyder tro for dig i dag?
- Overordnet set betyder den alt. Min tro betyder meget for mig og for mit forhold til min familie, den giver mig en stor trøst. Jeg elsker at læse i Det Nye Testamente. Jeg tror på livet, og jeg tror på Kristus. Han var en stor oprører og en ufattelig stærk personlighed. Det er fantastisk, at vi først havde Det Gamle Testamente med de ti bud, som menneskene ikke kunne finde ud af at leve efter. Så laver Gud, eller hvem der nu finder på det, et genialt koncept med, at han sender et lillebitte barn, som skal lære os at være mennesker og menneskelige.
Hvordan dyrker du din tro?
- Ved at komme i kirken, for der lærer jeg noget. Men også ved at forsøge at efterleve kirkens budskaber. Det er ikke, fordi Gud eller Kristus siger, jeg skal, men simpelthen fordi det har med livet at gøre.
Hvornår har du sidst tvivlet på din tro?
- Det gjorde jeg i forbindelse med ulykken (Bodil Jørgensen var i en voldsom ulykke i 2014, som næsten kostede hende livet, red.), hvor jeg lå og røg ind og ud af bevidsthed og ikke engang kunne huske mit fadervor. Jeg havde en stor oplevelse, hvor jeg følte, at jeg lå i komplet mørke, som om jeg var på vej igennem en stram slugt. Jeg ventede på, at Gud eller noget ville komme, men det blev kun mørkere og mørkere og mere dystert. Pludselig havde jeg en stærk følelse af, at Gud ikke kom med lyset, men at det er i mørket, der hvor der ingenting er, at Gud er. Det var en meget stærk følelse. Jeg følte pludselig, at jeg kunne slappe af. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg kun blev mere troende af.
Tror du på et liv efter døden?
- Ja, det gør jeg. Jeg er sikker på, at vi er forbundet med en større sjæl, og at det større er noget godt. Jeg tror, der er lyst og godt, og at vi svæver rundt mellem hinanden. Jeg tror også, at jeg igen skal møde dem, som jeg har sagt farvel til og holdt rigtig meget af. Det er jeg sikker på, måske bliver det i en anden form, men jeg vil kunne genkende dem.
/ritzau/FOKUS