Der er fredag sidst på eftermiddagen stort drama foran slagterbutikken Slager & Mad på Holmbladsgade 6 på Amager.
Her er en gruppe aktivister mødt op for at demonstrere mod slagterudsalget.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Aktivisterne er en del af "Amager imod slagtere", der ifølge ejeren af det pågældende slagteri kan være voldsomme i deres metoder.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at demonstranterne i deres megafoner har råbt hårde ord mod slagteriet og den meget større moddemonstration, der er mødt frem.
- Mishandling og drab. Hvordan kan I stå inde for det?, bliver der blandt andet råbt fra demonstranternes side.
"Få jer et arbejde” og “I klamme svin”, råber moddemonstrationen tilbage.
Pia Kjærsgaard er taget til demonstration presse-fotos.dk
Københavns Politi er mødt talstærkt op for at sørge for, at demonstrationen og moddeomstrationen forløber uden vold og hærværk.
Også Pia Kjærsgaard er kommet for at støtte op om slagterbutikken.