JEG FÅR HELT ONDT i maven, når jeg oplever den kulde, som vores system møder vores mest udsatte med – for det er, som om empati, medmenneskelighed og anstændighed er helt glemt.
I dag faldt jeg eksempelvis over et brev, som en kontanthjælpsmodtager har modtaget fra sin sagsbehandler under overskriften ’Din kontanthjælp nedsættes’:
”Du er ikke mødt til jobsamtale den 23.01.2017. Din kontanthjælp vil blive sat ned med et beløb, der svarer til det antal hverdage, fra du ikke mødte op den 23.01.2017, til du igen kontaktede dit jobcenter den 13.02.2017. Lov om aktiv socialpolitik, § 37, stk 1.”
Oversat til dansk:
Ha, nu snupper vi en halv månedsløn fra dig, din dovne hund!
DENNE KOLDE BESKED – som jo betyder, at den pågældende kontanthjælpsmodtager mister sit livsgrundlag i knap tre uger i et budget, som i forvejen er så stramt, at man tror, det er løgn – bevæger sig imidlertid fra slem til værre. Meget værre:
”Du har oplyst, at din mor døde 07.01.2017, og at du har overset indkaldelsen til jobsamtalen. Det har vi taget med i vores vurdering, men det er ikke rimelig grund til ikke at møde, fordi du har pligt til at holde dig orienteret om, hvornår du skal møde til samtale.”
Oversat til dansk:
Det rager os langsomt, at din mor er død, din dovne hund!
Kulden, som nu er langt under frysepunktet, fortsætter – for den sagsbehandler, som har skrevet brevet, belærer nu kontanthjælpsmodtageren om reglementet. Nu er det ikke bare slemt eller værre eller endnu værre. Det er så ubehagelig en tone:
”Vi bemærker, at du er i en vanskelig situation, men Jobcentret har skriftligt vejledt dig i, at hvis du er syg eller forhindret i at møde, har du pligt til at ringe og melde afbud.”
Oversat til dansk:
Vi har sgu’ altid en regel, vi kan piske dig med, din dovne hund!
NU ER VI KOMMET så langt ned i brevet, at permafrosten er sat ind, men sagsbehandleren, der sidder bag skærmen, er slet ikke færdig endnu – for nu sættes trumfen ind mod den ledige, for Moder Stat fortæller, at den skam er ude på at hjælpe:
”Vi indstiller til sanktion, da vi vurderer, at det vil fremme rådigheden, at du møder til jobsamtalen sådan, at du kan blive mere motiveret for at overholde dine aftaler, og modtage den hjælp og støtte, som Jobcentret giver for at hjælpe dig til at komme tættere på arbejdsmarkedet.”
Oversat til dansk:
Når vi snupper dine penge, så kan du vel lære det, din dovne hund!
Det er så hjerteskærende at læse brevet – den gennemgående kulde – at det ikke er til at tro, at den slags findes. Kontanthjælpsmodtageren her – som har sendt sit brev til Enhedslistens Pelle Dragsted – må være helt nede i kulkælderen for se lige vedkommendes situation:
For det første lever kontanthjælpsmodtagere på en sten:
Hvis personen er enlig, er indtægten efter skat knap 9.000 om måneden. Lad os sætte huslejen, inklusive vand, varme, el og den slags, til 4.000 kroner. Så er der 5.000 kroner tilbage til mad og alt muligt. Eller 163 kroner om dagen.
For det andet mister den ledige lige sit livsgrundlag:
Sagsbehandleren snupper lige – kold som en brøndgravers røv – knap tre ugers indtægt fra den ledige. Det betyder, at personen i de uger ikke længere har 163 kroner om dagen, men siger og skriver 0,00 kroner. Nul-komma-nul-nul-dut!
For det tredje tramper kommunen på den lediges følelser:
Den kolde bureaukrats ligegyldighed over for den lediges personlige sorg – moderen er lige død – er udtryk for en magtdemonstration af den allerværste slags. Hvem kunne finde på at opføre sig så råt over for en person, der står i den situation?
Det er – ærligt talt – ikke et ordentligt samfund, der behandler dets svageste på den her måde. Den straf, som sagsbehandleren påfører den ledige, minder mig om den måde, vi i sin tid gav almisser på fattiggården. Kun pligter. Ingen rettigheder. Det er til at græde over.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.