Der står pølser på menuen, når Nanna Øland Fabricius, alias Oh Land, skal fejre sin 40 års fødselsdag.
Det afslører fødselaren over for ugebladet HER&NU, der har mødt hende på den røde løber til urpremieren på den nye danske musical ”Feberen” i Skuespilhuset.
- Der kommer en pølsevogn, og så kommer der gæster, og så håber jeg, at der ikke kommer regn, afslører Oh Land og fortsætter.
- Det er åbent hus, så jeg ved ikke, hvor mange der kommer, men man skal have en invitation, må jeg lige specificere.
Faktisk er det netop i dag, fredag den 2. maj,, at Oh Land runder det skarpe hjørne og en af gaverne ligger allerede i hendes mave.
Sammen med sin mand, Adi Zukanovic, venter hun nemlig en lille pige med ankomst til juli.
Mens Simon Kvamm allerede har meldt ud, at han ikke er med, når den næste sæson af "X Factor" går i luften, så er der fortsat ingen udmeldinger fra hverken Thomas Blackman eller Oh Land.