Sent onsdag aften fik en voldsom brand godt fat i en maskinhal på en gård på Dalsgårdevej sydvest for Grenaa.
Brandfolk fra stationerne i Grenaa, Kolind og Knebel blev sat ind og fik kontrol over branden.
Operationschef ved Beredskab & Sikkerhed, Kent Winther, oplyser til Århus Stiftstidende, at maskinhallen var overtændt, da brandfolkene nåede frem, og at bygningen er faldet sammen.
Desuden blev der arbejdet med at køle en olietank nær bygningen ned.
Branden anmeldt klokken 21.19. Ingen personer eller dyr kom til skade ved branden, skriver Aarhus Stiftstidende.