En kvinde fra Aarhus havde for nylig både sendt sin bil til mekanikeren og købt en Lotto kupon, da telefonen ringede - mon det var gode eller dårlige nyheder?
- Det var fra værkstedet! Min bil var lige stået af, så jeg havde sendt den på værksted, og så ringede min mekaniker til mig og sagde, at han simpelthen ikke ville være bekendt at tage penge for at reparere den.
- Han mente nemlig ikke, at den havde langt igen, og så var det for mange penge at ofre på den. Han sagde, at jeg hellere måtte se mig om efter en ny bil, fortæller kvinden.
Mekanikeren var selvfølgelig ked af at levere sådan en dårlig nyhed, men man må sige, at kvinden tog det pænt - de gode nyheder var nemlig kommet først: Hun havde lige tjekket sin app fra Danske Spil på telefonen, så hun vidste, at hun havde vundet 1.000.000 kroner i Lotto via Millionærchancen.
- Ja, så jeg købte da bare en ny, griner hun.
Ud over et nyt køretøj er en del af pengene blevet investeret og det er også blevet til et større arveforskud til børnene.
Og så er hele familien inviteret til fælles ferie sydpå.