DE igangværende overenskomstforhandlinger er et sindssygt vigtigt skridt på vejen mod at give de offentligt ansatte de vilkår, de fortjener. Så selvfølgelig skal de offentligt ansatte kæmpe for højere løn og bedre arbejdsforhold. En kamp, som vi fra Alternativet støtter fuldt og helt op om. For de offentligt ansatte løfter fælles opgaver, som holder vores samfund oppe.
DET ER OGSÅ DERFOR, at vi i Alternativets folketingsgruppe i går havde overdraget vores social medie-platforme til en stribe forskellige offentligt ansatte, så de på vores platforme kunne fortælle om deres hverdag. Min facebookside var overtaget af jordemoderen Karin, der dagen igennem opdaterede os på hendes arbejdsopgaver. Det var spændende og lærerigt at læse om Karins dag, ligesom det var spændende at læse om de folkeskolelærere, læger, SOSU’er og andre, der havde overtaget mine kollegers sociale medier.
Det var en af de måder, vi i Alternativet har vist vores støtte til de offentligt ansatte på under de igangværende forhandlinger. Men egentlig er min pointe med dette blogindlæg, at svigtet af de offentligt ansatte ikke er nyt. Det finder sted hele tiden. Og er altså ikke kun relevant, når forhandlingerne om deres løn eller deres spisepause er på programmet.
DEN OFFENTLIGE sektor – og dermed de offentligt ansatte – er i årevis blevet svigtet af resten af samfundet. Skiftende regeringer har lagt den offentlige sektor i spændetrøje og skabt en hverdag med mistillid, overdreven kontrol og bureaukrati, der alt sammen betyder, at der er langt, langt færre ressourcer til at løse de kerneopgaver, til at sikre den velfærd, som jo heldigvis er den opgave, der motiverer de offentligt ansatte.
På samme tid har evige effektiviseringer og sparekrav betydet, at de offentligt ansatte bliver færre og færre til at løse opgaverne. Det har betydet, at de skal løbe hurtigere, at risikoen for fejl stiger og at stoltheden ved at løfte sine arbejdsopgaver bliver mindre. I dag er der således de laveste antal af offentligt ansatte pr. borger siden 1980erne.
Alt det kan selvfølgelig også adresseres i overenskomstforhandlingerne, men lige så vigtigt er det, at vi tager et grundlæggende opgør med den måde, vi behandler de offentligt ansatte på. For skal vi bare finde os i den udvikling, vi har set? Skal vi bare se til, mens offentligt ansatte siger op i protest mod deres arbejdsforhold, skal vi bare se til, mens antallet af lærere pr. elev falder og pædagoger pr. barn også falder.
NEJ, DET SKAL VI IKKE. Ikke hvis det står til Alternativet.
Vi tror på, at det er de offentligt ansatte selv, der bedst selv ved, hvordan de kan løse deres opgaver. De skal ikke detailstyres fra Christiansborg på baggrund af eksempelvis enkeltsager.
Derfor vil vi sætte den offentlige sektor fri. Mindre kontrol og mere tillid. Det er en kæmpeopgave at gøre op med den kultur, som vi har skabt.
Jeg håber selvfølgelig, at parterne i de aktuelle forhandlinger finder en løsning, som de er tilfredse med, og som forbedrer de offentligt ansattes vilkår. Hvis ikke det sker, er jeg også klar til at bakke de offentligt ansatte op i den konflikt, der måtte komme. Det er en vigtig arbejdskamp, som de kæmper på vegne af vores alles velfærd, og derfor må vi finde os i nogle dage eller uger, hvor den offentlige sektor ikke fungerer som normalt.
Men lige så vigtigt er det for mig, at vi, når konflikten er ovre eller en aftale er indgået, så fortsætter kampen for at sætte den offentlige sektor og de offentlige ansatte fri fra kvælende kontrol.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.