Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
JEG HOLDT FOR NYLIG foredrag for flere end 100 oversygeplejersker fra hele landet. Jeg kom med et budskab, jeg godt ved er kontroversielt, men som jeg ikke desto mindre mener: Der er brug for civil ulydighed i det offentlige sundhedsvæsen.
Civil ulydighed skal i denne sammenhæng ikke forstås som decideret lovbrud, men nærmere at man drives af nogle moralske værdier, som man eksempelvis som sygeplejerske, SOSU-assistent etc. sætter over sin pligt til at følge de retningslinjer og regler, der er sat op af systemet i forhold til afrapportering, omfattende journaler m.v.
Jeg kunne høre på de efterfølgende samtaler iblandt deltagerne, at de havde lyst til det, men ikke turde. De var ganske enkelt bange for at miste deres job, hvilket jeg udmærket forstår. Det eksempelvis at nægte at udfylde meningsløse skemaer og rapporter er grænseoverskridende, når det er besluttet fra politisk hold, at man skal gøre det, og topledelsen understreger det samme budskab med jævne mellemrum.
IKKE DESTO MINDRE er et aktivt opgør med disse regler og systemer i mine øjne den eneste vej frem i den håbløse og låste situation, vi efterhånden står i. Vi befinder os i en virkelighed, hvor sygeplejer og SOSU-assistenter uddanner sig, fordi de brænder for at udvise nærhed og omsorg for andre mennesker, men ender med at være slaver af systemer og processer. Det skal der gøres op med nu én gang for alle!
Jeg har ikke længere tiltro til, at det politiske system løser opgaven. Man har talt om forenklinger og færre regler og systemer de sidste 15-20 år, og der er intet sket i praksis. På samme måde har topledelserne lagt vægt på vigtigheden af dette, men igen er det gået i den gale retning. De konventionelle metoder har slået fejl.
Naturligvis er det ikke uproblematisk for offentligt ansatte bevidst at undlade at gøre det, de bliver bedt om, når det kommer til opgøret med de rigide systemer og krav. Omvendt er det præcis denne bevidste undladelse og ulydighed, der kan give dem den arbejdsglæde, de savner, og reducere den stress, der får folk til at sygemelde sig på stribe indenfor disse fag. Det kommer på den måde både borgere og medarbejdere til gode.
CIVIL ULYDIGHED ER historisk noget, man kender fra ganske dramatiske begivenheder. Eksempelvis Generalstrejken i 1943 under den tyske besættelse af Danmark. Da Martin Luther King brugte metoden for at skabe bedre borgerrettigheder for afro-amerikanere i USA samt fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989. Heldigvis er vi hverken under besættelse eller undertrykt i den forstand, og som jeg understregede i starten, så er det ikke nødvendigvis deciderede lovbrud, der er brug for. Uagtet dette så er situationen stadig alvorlig.
SKAL OVENSTÅENDE LYKKES, så kræver det naturligvis, at man beslutter i teams, på afdelinger og på hele hospitaler, at man ganske enkelt nægter at understøtte det bureaukrati og regelhelvede, der er bygget op over årtier.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal droppe alle basale journaler og afrapportering. Disse tjener et væsentligt formål i forhold til dokumentation og vidensdeling omkring borgerne, men der er meget langt fra en basal vidensdeling til det systemhelvede, som i dag blokerer for at udføre det arbejde, de mange ansatte i virkeligheden brænder for.
Når politikere og ledere åbenbart ikke på tilstrækkelig effektiv vis vil give ansvaret tilbage til de ansatte, så må de ansatte selv tage det. Tiden er inde.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.