Har du købt blåbærmarlelade i Føtex, så tag et grundigt kig på glasset. Og hedder det "Marmeladelyst Blåbær", skal du måske smide det ud. For der kan være mug i marmeladen.
Fødevarestyrelsen har udsendt en advarsel mod et parti af ovenstående marmelade. Glassene med de mugne søde stoffer er af 280 grams-modellen, og de har en holdbarhedsdato i februar og marts 2013.
Marmelademuggen er af typen skimmelsvamp, og den slags skal man lade være med at spise.
Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til enten at kassere marmeladen eller liste ned i Føtex med glasset og få pengene tilbage.