Efter en skuffende sæsonstart for Brøndby IF mod Lyngby, hvor kampen endte uafgjort, har de gul-blå i dag taget revanche.
I dagens Superligakamp mod Sønderjyske vandt Brøndby 2-0 over sønderjyderne. Det gav tre point, og dermed ligger holdet på en 2. plads i Superligaen.
De to mål blev fordelt med ét i hver halvleg. Første mål blev scoret af Mikael Nilsson efter et oplæg fra Nicolai Agger.
I 2. halvleg knaldede Daniel Wass bolden i nettet i overtid og knaldede dermed også holdet op på 2. pladsen i rækken. Nu har Brøndby et point mere end FC Midtjylland og to points mere end OB. Begge hold er dog en kamp bagud i forhold til de gul-blå.
Sønderjyderne havde nogle farlige dødbolde, men intet førte til mål.