Det er mandag formiddag og tid til det ugentlige møde for Bilfinderkorpset i Forsikringens Hus. Rundt om bordet sidder seks pensionerede tjenestemænd og deres daglige leder, Erik Lassen, for at gøre status og hente politiets nye lister med stjålne biler. Der står øl og vand på bordet, og i dag skåles der også i Gammel Dansk.

Gammel Dansk

»Det er på grund af et væddemål,« forklarer bilfinderne, der har brugt en del af formiddagen på at finde ud af, at byen Bøsseløkke virkelig eksisterer.

»Men det er altså også kun ved særlige lejligheder, at der står Gammel Dansk på menuen«, forsikrer Erik Lassen, der som den eneste har været med helt fra starten i 1986.

Stemningen i mødelokalet er høj, og der er masser af tid til at fortælle historier fra gaderne og lidt venskabelige drillerier.

De fleste af anekdoterne er fra sjove episoder, men der har også været tilfælde, hvor de er blevet truet, fortæller en af bilfinderne.

Pensionist-detekiver

»Jeg blev engang sparket ud af en bil, hvorefter tyven stak af. Jeg løb efter ham, men efter 200 meter måtte jeg desværre opgive på grund af aldersforskellen,« siger han.

Den historie får mange vittige kommentarer med på vejen af kollegerne. Ingen af bilfinderne er dog kommet alvorligt til skade under arbejdet.

»Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde med politiet, de kommer for det meste hurtigt, så vi ved, vi har ryggen dækket,« forklarer de. Bilfinderkorpset består udelukkende af pensionerede herrer, og det findes der en helt naturlig forklaring på.

Mercedes til to millioner

»Det kræver meget hjerne at være bilfinder,« griner bilfinderen Ivan. Resten af korpset lægger vægt på, at vi husker at citere netop Ivan for det udsagn.

Efter mødet går vi med Erling Quist Pedersen ud og leder efter stjålne biler. Han har været i korpset siden 1998.

»Det er et herligt job, faktisk er det betalt motion!« siger Erling Quist Pedersen, som tidligere var ansat som overkontrollør i Post Danmark.

Han har en gang fundet en Volvo på Vesterbro til 795.000 kroner, men det vildeste fund er en Mercedes til to millioner.

»Politiet havde koordinaterne på, hvor bilen var, men kunne ikke finde den. Så de var noget overraskede, da jeg fandt den under et betontag,« fortæller Erling Quist Pedersen.

Sikre kendetegn

I dag går vi rundt i Indre By og tjekker bilerne, men normalt er det i Sydvest, at han finder flest stjålne biler. Der er nogle tegn på, at en bil er stjålet.

»Hvis en bil holder helt åndssvagt, tyder det på, at nogen har villet skille sig af med den i en fart,« siger Erling Quist Pedersen og nævner et eksempel.

»Jeg sad en gang i S-toget og så ud af vinduet en bil, som holdt helt skævt på en parkeringsplads. Så stod jeg af ved den næste station, gik ned og tjekkede, og den var ganske rigtigt stjålet.«

Erling Quist Pedersen tjekker også altid parkeringsbøder og biler med rustne bremseskiver. Tidligere var det lettere at spotte en stjålen bil på lang afstand. Nu er bilfinderne i højere grad afhængige af den liste med 5.000 nummerplader, Københavns Politi udarbejder til dem hver uge. Med listen i hånden tjekker de alle bilerne, for de stjålne biler kan være stillet hvor som helst.

»Jeg har endda fundet to stjålne biler på min egen villavej,« fortæller Erling Quist Pedersen med et smil.