Når man er 78 år gammel, er man ikke nødvendigvis så let til bens som tidligere. Det gik op for præsident Biden, da han fredag skulle ombord på Air Force One for at flyve til Atlanta.
Hele to gange mistede han fodfæstet på vej op ad de stejle trapper, som han forsøgte at tage i småløb. Mindre end halvvejs oppe gled han og måtte have støtte af gelænderet. Han var dog hurtigt på benene, men gled for anden gang på den røde løber. Denne gang røg han på knæ og væltede rundt.
Præsidenten kom ikke noget til, men Det Hvide Hus så sig alligevel nødsaget til at udsende en officiel meddelelse om hændelsen.
– Jeg ved, at folk har set præsident Biden glide på sin op ad trappen til AF1, men jeg er glad for at kunne fortælle, at han har det fint og ikke havde brug for hjælp fra den medicinske stab, der rejser med ham, lyder det fra kommunikationschef, Kate Beddingfield.
Du kan se episoden på video her under: