Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.
Jeg hører til den del af befolkningen, som i den forgangne uge har været lagt halvt i graven af den lede influenza, der florerer i øjeblikket. Gennem febertåger og en hovedpine, som fik mine øjne til at føles for store til deres huler, har jeg således kunnet ligge på min sofa og minut for minut følge med i det politiske drama, der har udspillet sig.
Det har ikke været ubetinget nemt at adskille febervildelse fra virkelighed.
Alene det forhold at ord som ”retvisende” og ”ordentlighed” får erklæret betydning i dansk politik, forekommer en smule surrealistisk. Bevares. Vi bør selvfølgelig altid operere med retvisende tal. Alt andet er vel uvederhæftigt. Også ordentlighed er godt. Så kan man til hver en tid i det mindste kigge tilbage, og føle sig tilpas med sine bedrifter. Uanset hvad de måtte have ført med sig.
Så måske er jeg bare en småsyg og desillusioneret halvgammel socialrådgiver, som har det svært med, at verden er af lave. Men jeg får altså en smule susen for ørerne, når den konservative formand pludselig tillægger disse anvisninger af helt almindelig god opførsel uimodsigelig betydning.
DET ER ALTSÅ kun tre måneder siden, jeg på denne plads efterlyste Rasmus Jarlovs (K) konservative anstændighed, da han i et blogindlæg hos Berlingske var klar til at skære voldsomt i kontanthjælpen, fordi han fandt den ”højere end rimeligt og nødvendigt”.
Min efterlysning gav Jarlov anledning til på facebook at erklære, at han ofte hører den borgerlige anstændighed efterlyst, men at han ikke ved, hvad det er for noget.
Vi skal også kun tilbage til sommeren 2015 for at finde den konservative formand i færd med selv at fifle med tallene. Det var dengang, der var valgkamp, og partiet ledte efter begrundelser for at indføre et loft over kontanthjælpen.
Dem fandt de i et regneeksempel, som viste, at en social- og sundhedsassistent, som er alenemor til to børn, får 16.174 kr. udbetalt om måneden efter skat for at stå op kl. 5.20 om morgenen og passe sit arbejde. En tilsvarende kontanthjælpsmodtager får angiveligt 19.600 kr. udbetalt efter skat for at gøre ingenting. ”Det er aldeles respektløst overfor hårdt arbejde”, konstaterede Pape Poulsen.
PROBLEMET ER BARE, at regnestykket ikke var retvisende. Blandt andet fordi social- og sundhedsassistenten arbejdede på deltid. På fuld tid og med helt enslignende forhold omkring børn og bolig viste samme beregning faktisk en gevinst på næsten 3.500 kroner om måneden til social- og sundhedsassistenten.
Det resultat passede åbenlyst dårligt til Pape Poulsens hyldest til de hårdtarbejdende. Så med fifleriernes hjælp er der nu et kontanthjælpsloft på vej, som skærer dramatisk i kontanthjælpsmodtagernes hjælp til at betale deres boligudgifter. Hovedargumentet er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.
Jeg har helt ærligt svært ved at se, at denne måde at benytte misvisende tal til at argumentere med er mere ordentlig eller retvisende end den, som nu har ført til, at landbrugs- og fødevareministeren - hårdt presset af en påstået konservativ ordentlighed - har trukket sig fra sin ministerpost.
Men også politikere har selvfølgelig lov til blive klogere. Og jeg er heller ikke helt rask endnu. Så måske er det bare mig.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.